Jeg tilbyder walk and talk
Walk and talk kaldes også for gå-terapi. Vi har en professionel psykoterapeutisk samtale, imens vi går en tur sammen side om side med skøn natur og frisk luft.
De fleste har en oplevelse af, at samtalen bliver mere afslappet, fordi rammerne er mindre formelle og der ikke er den samme øjenkontakt, som kan øge angsten når vi sidder overfor hinanden.
Walk and talk kan foregå i naturen ved skov og strand, eller i dit nærområde hvor du har genkendelighed, som måske tilfører dig en ro og tryghed som gør det nemmere at tale om tingene.
Husk fornuftig påklædning til walk and talk samtale med mig. Jeg medbringer lommetørklæde, ur, notesbog og pen. Evt paraply
Udekørende
Jeg tilbyder også udekørende samtaler, hvor jeg kommer hjem til dig. For nogen kan det være svært at finde tid eller mulighed for at komme til en klinik, og derfor ønsker jeg at skabe en tryg og komfortabel ramme for vores samtaler.
Ved at mødes i dit hjem kan vi fokusere på dine behov i et miljø, hvor du føler dig mest afslappet. Det kan være en hjælp, hvis du har særlige udfordringer, der gør det vanskeligt at mødes andre steder.
Samtalerne er fortrolige, og vi kan arbejde sammen om at finde de løsninger, der passer bedst til dig. Hvis du har spørgsmål eller ønsker at booke en tid, er du meget velkommen til at kontakte mig.